Efterår


Den gyldne tid

Året inddeles som bekendt i fire årstider: Forår, sommer, efterår og vinter. Ifølge denne opdeling er september den første efterårsmåned.
Astronomisk set begynder efteråret dog først ved efterårsjævndøgn, når Solen står lodret over Jordens Ækvator.

Jævndøgn er de to døgn om året hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 22. september. Solen passerer da himlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.

I den gamle romerske kalender var september årets syvende måned, og navnet stammer fra latin; “septem”, der betyder syv.

Månedens gamle danske navn er “Fiskemåned”, hvilket skyldes, at man netop i denne måned fangede store mængder af fed høstsild, som blev saltet og gemt til vinteren.

Det er lidt underligt at tænke sig at vores høstsild var en særlig værdsat fastespise i Sydeuropa, og at denne store eksport var én af de økonomiske årsager til Danmarks stilling som stormagt i 1600-tallet.

Med septembers komme er det tydeligt, at sommeren går på hæld, og at dagene er blevet kortere.

Et andet interessant fænomen i september er fuldmånen, den såkaldte Høstmåne.  Den ser dog ikke anderledes ud i september end i andre måneder, men dens optræden på aftenhimlen er noget anderledes.
Efter regn bugner skoven med svampe. Søg gerne langt væk fra stationerne eller P-pladserne, for der har helt sikkert allerede være mange andre. Nu er bog og agern modne, og skovskader, mus og egern har travlt med at lave depoter til vinteren. Det er nu, at skoven falmer i de flotte gule og orange farver. Men nogle buske og træer nøjes med at blive mere støvede i de grønne nuancer.

Så er der frugter, nødder og svampe alle steder. Langs med søerne står tagrør nu med flotte viftende blomsterstande. Ahorn vokser mange steder, og nu hvirvler deres frø ned mod jordbunden som små helikoptere. I de store ege søger natuglen gerne hen for at sove hele dagen væk.

Der kommer masser af trækfugle til skovene fra de andre nordiske lande. Nogle gange fyldes skoven af duer, finker og også af duehøge, spurvehøge og musvåger. Oppe i grantræerne har de små fugle travlt. De suser rundt i store flokke, og finder insekter og edderkopper. Hvis du stopper op inde i en gammel granskov, vil du i løbet af kort tid kunne se og høre en mængde fugle oppe i toppen. Nogle af dem er fuglekonger.

Tip til efterårsfotografering