Nordlys


Nordlys

Aurora Borealis – eller nordlys, som det også kaldes – er et af naturens mest spektakulære fænomener.

I den nordiske mytologi troede man i vikingetiden at nordlyset var valkyriernes rustninger. Hos samerne har man fundet shaman trommer med symboler for nordlys afbilledet. I Grønland troede inuitterne at nordlyset var de døde sjæle der spillede bold med kraniet fra en hvalros. Myten og overtroen siger også at hvis du fløjter, kan du komme i kontakt med de døde, og nordlyset vil komme og tage dig med. Tror du på den historie, så fløjt kun dagstimerne!

•••

aurora_borealis_aurora_northern_lights

•••

Aurora borealis er det latinske navn for nordlys, og hvis man ser bort fra de mere farverige fortællinger om fænomenet, så er den videnskabelig forklaring en lidt anden. De spøgelsesagtige, skylignende lysformationer, som typisk viser sig som svage grønne og pink skygger på himlen, er resultatet af elektrisk ladede partikler, som bliver sendt ud fra solen og kolliderer med gasholdige partikler i jordens atmosfære.

Farven skyldes iltatomer i mellem 300 og 400 kilometers højde, hvorfor det lys kan ses over størst afstande. Ned til cirka 100 kilometers højde udsender både nitrogen og ilt lys, hvor især den kraftige gullig-grønne farve kan ses, kombineret med rødlig-lilla eller blåt lys.

Fra et rent videnskabeligt synspunkt kan Aurora Borealis forekomme hvor som helst på jordkloden, men man kan først og fremmest opleve fænomenet på den del af jorden, der ligger 2500 km fra den magnetiske nordpol i det sene efterår og den tidlige vinter.

Nordlyset optræder hyppigst og stærkest over et temmelig smalt bælte; Nordlysbæltet eller The Auroral Zone. Groft set ligger det i en strimmel omkring Jorden mellem 60 og 70 grader nord. Det vil sige omtrentlig fra Nordamerikas vestlige Nordkant over Grønlands Sydspids og Island, videre forbi Nordkap og langs Asiens Nordkyst tilbage til Nordamerika. Midtlinien af denne ovale Kreds går over det sydlige Grønland, Jan Mayen og Bjørneøen, Nord for Asien, over Point Barrow, Store Slavesø og Hudsonbugten. Når man rejser op nord for dette område, ses Nordlyset i syd.

•••

aurora_borealis_northern_lights

•••

Hvornår ses nordlyset?

Fænomenet Aurora Borealis kan ses hele året, men på grund af de lyse nætter om sommeren, ses nordlyset typisk i perioden fra sidst i august til omkring maj.
Oftest er nordlyset tydeligst på frostklare nætter, hvor skyerne ikke skærmer for udsigten. Det optræder når der er atmosfæriske forstyrrelser, der kommer af energiudladninger fra solen, når der har været større eller mindre eksplosioner på solens overflade nogen dage før.
Nordlysets omfang kan derfor forudsiges forholdsvis præcist og kan følges på internettet på eksempelvis siden spaceweather.com

•••

minto_mountain_awakens_553753

•••

Bedste chance for at se nordlys

Nordlys er på sit højeste omkring jævndøgn, i september og marts. Årsagerne til denne tendens er ikke helt kendt, men det er et faktum. (Jævndøgn 2015 faldt d. 23 september)

Tidspunkt på dagen

Tiden fra 18:00 til 01:00 er den mest intense periode af døgnet. Den højeste sandsynlighed inden for dette tidsrum er mellem 22:00 og 23:00. Men dette er kun en tommelfingerregel, og i løbet af Polarnatten kan nordlys observeres så tidligt som 04:00, og hele natten igennem. I perioder med kraftig aktivitet, kan man generelt forvente, at forestillingen starter tidlige aften, topper omkring 22:00, og slutter i de tidlige morgentimer.

•••

alaska_aurora_borealis_northern_lights

•••

11-års cyklus

Nordlys kobles sammen med en 11-årig cyklus i solpletaktivitet og andre forstyrrelser af solen; jo mere rastløs solen er, jo mere nordlys. Den sidste top i solaktiviteten var i slutningen af 2013, men med hyppige Nordlysforestillinger i endnu to eller tre år efter denne. Næste top er 2026.

Solstorme

Ud over disse mere eller mindre regelmæssige variationer i frekvensen af aurora, er der også mindre forudsigelige, uregelmæssigheder som en følge af solstorme. Nogle af disse, især i nærheden at føromtalte 11-års top aktivitet, kan føre til synlige nordlys bemærkelsesværdigt langt mod syd. Den største registrerede solstorm fandt sted i 1859; lysene blev lyse nok til at læse en avis i Boston (42° N) og var synlig et godt stykke syd for.

Klar himmel

Sidst men ikke mindst, glem ikke vejrudsigten – aurora forekommer meget højt op i atmosfæren, og hvis der er skyer vil man ikke se noget. Vejret er sandsynligvis den vigtigste succesfaktor. Indenfor nordlysbæltet i højsæsonen er der chance for at se nordlys på op til 80% i alle klare nætter.

Tjek spaceweather.com for nordlys de kommende dage, og selvfølgelig vejrudsigten i forhold til skyer.
(http://www.affs.dk/Er-der-nordlys-i-aften.html)

•••

alaska_wilderness_sky

•••

Destinationer

Teoretisk kan man se nordlys i det meste af Norden. De bedste steder er imidlertidig nord for polarcirklen.

De fem bedste steder i verden at se nordlys skulle være:
Lofoten – Norge, Denali National Park – Alaska, USA, Kluane National Park – Yukon, Canada, Snæfellsnes-halvøen – Island og ikke mindst Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) – Grønland.

Én lokalitet nævnes igen og igen, når der skal peges på Grønlands bedste og mest tilgængelige nordlysdestinationer. Det er lufthavnsbyen Kangerlussuaq, der med sin unikke indlandsplacering i læ af fjelde og is har mere end 300 klare nætter om året.

Ligesom i resten af Grønland er Kangerlussuaqs nordlyssæson fra slutningen af september til midten af april, og med stort set ingen lysforurening allerede et kort stykke ude langs Grønlands eneste direkte grusvej til Indlandsisen er nordlysmulighederne optimale.

Kangerlussuaq ligger 4,5 timers flyvning fra Danmark. Det er en tidligere amerikansk base og nu indgangsporten til Grønland. Bygden ligger blot 25 km fra Indlandsisen, der dækker over 80 % af Grønland.
Området er kendt for sit stabile klima med tør luft, frostklare vinterdage og en fantastisk natur.

 

•••

Nordlys foregår udendørs

For at se nordlys kræves der en skyfri og klar himmel – helst så mørk en himmel som mulig. Altså tydeligst omkring nymåne. Undgå fuldmåne. Minimalt med kunstigt lys fra omgivelserne. Ingen Lysforurening fra større anlæg og byer i nærheden.

Fuldmåne og nysne har stor indvirkning på det færdige foto.
Uden måne bliver landskabet som regel ret mørkt, eller rødt hvis der er for meget gadebelysning, og himlen kulsort. Gadelys vil gøre sneen rød og orange.
Ved månelys bliver himlen blå og landskabet oplyst.

Regn med bomturer. Resultatet bliver bedst hvis himlen fortsat er lidt blå. Senere på natten kan man gå ud igen, hvis man vil have en mere blå himmel, da solen så vil være på vej op igen.

•••

Udgangspunktet for turen er primært lysten til at være udendørs og opleve et fantastisk naturfænomen sammen, godt varmt tøj, et kamera med mulighed for lange lukketider, lysstærkt objektiv, helst et godt stativ og sikkert være forberedt på lange ventetider og mange fejlskud.

Skal man have rigtigt gode nordlysbilder kræves der tålmodighed. Ventetider på det perfekte øjeblik, kan være op til fire timer.  Husk varmt tøj!

Se eventuelt mere om: Vinterfotografering

Tjekliste

  1. Varmt tøj!
    Dette kan ikke understreges nok. Fryser du ind i marv og ben, vil du ind i varmen, uanset hvor smukt Nordlyset så end er!
    Især kolde fingre vil hindre dig i at betjene dit udstyr.
    Klæd dig i lag, som du ville gøre det på en ski- eller vinterferie. Hue, handsker, vandtæt jakke, termisk undertøj og varme støvler.
    .
  2. Kamera.
    Et spejlreflekskamera er bedst egnet. Det behøver ikke være stort og avanceret, blot man kan lave manuelle indstillinger på det. De fleste kompaktkameraer kan normalt kun tage billeder på 15 sek og derunder. Når vi skal fotografere i mørke, er det væsentligt at man manuelt kan styre tiden op til 30 sek – gerne mere. Tider fra 2-60 sekunder ses anvendt ved nordlysfotografering.
    .
  3. Objektiv
    Et vidvinkelobjektiv er bedst egnet.
    Objektiver fra 10 – 50 mm bør fungere, alt efter hvordan motivet ser ud.
    Nordlyset er svagt og det er blændeåbningen der afgør hvor meget lys der kan lukkes ind til sensoren.
    Det bedste valg er derfor et lysstærkt objektiv.
    (Det laveste blænde-tal giver størst åbning og dermed mulighed for mest lysgennemgang)
    En blænde 2.8 er OK men mange fotograferer med et 3.5 (som er standard i mange spejlrefleks-kit)
    .
  4. Stativ
    Et stabilt fotostativ er uundværligt. En klippe eller andet fast kan anvendes, men den mindste rystelse og billedet er klar til skraldespanden.
    .
  5. Fjernudløser
    Anvend fjernudløser. Har du ikke en sådan, så kan kameraet sættes på tidsforsinkelse. Helst tre sekunder, hvis du har mulighed for dette.
    .
  6. Batterier
    Lave temperaturer dræner batterierne hurtigt, så husk at medbringe et ekstra sæt fuldt opladede batterier – put dem i lommen, så er de varme når du skal bruge dem.

Kameraindstillinger

  • RAW
    Hvis du kan, bør du fotografere i RAW format, da det giver dig en lang række muligheder for efterbehandling. Hvis du skyder i JPEG er det kameraet der færdigbehandler dit billede og du har dermed mindre indflydelse på resultatet.
    .
  • Hvidbalance
    Hvis du vælger at arbejde med JPEG formatet, bør især du være opmærksom dine hvidbalanceindstillinger, da disse bliver indkodet i det færdige billede allerede i kameraet.
    Ved RAW formatet har du langt større mulighed for selv at justere hvidbalancen i den efterfølgende billedbehandling.

 

Med venlig hilsen
Jørgen Hjorth
………….
jh@naturfokus.com

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *