Nytårsfortsæt


Nytårsfortsæt

 

 Ånd ind, ånd ud – og skyd så!

Dette er et såre enkelt tip for at reducere rystelser.

Træk vejret normalt, tryk let på udløserknappen, og omkring halvvejs gennem udåndingen trykkes udløseren helt i bund og billedet tages.

Udover at metoden bidrage til at få skarpe billeder, giver det dig også den lille ekstra tid til at overveje om billedet er helt perfekt. Gør dette til en vane, istedet for blot skyde til højre og venstre på må og få.

Tipset kan hjælpe dig med at fokusere på opgaven og tænke nøje over hvert skud.

 

Få inspiration

Besøg gallerier og udstillinger, lån fotobøger på biblioteket, tjek andre fotografers hjemmesider, se på kataloger og reklamer.

Når du ser på billeder, prøv så at analyser og vurder; hvad er det der gør – eller ikke gør – dem gode og seværdige. Har de eksempelvis fremkaldt en følelsesmæssig reaktion hos dig? Hvis ja, hvorfor? – hvordan har fotografen opnået dette?

Hav tillid til din egen dømmekraft og lad din smag gro og ændre sig over tid.

Anvend sidenhen øvelsen på dine egne billeder, og brug din viden til at forfine og forbedre dit arbejde.

 

 

Bevæg dig ud af din “comfort zone”

Hvis du eksempelvis lægger alle dine billeder i ét stort album, ser du så nogle gennemgående træk? Måske har du altid fotograferet i studiet eller måske ude i byen. Måske du oftest tager portrætter.

I det nye år, søg bevidst forandringer og tving dig selv til at gå imod de kendte mønster. Du vil måske opdage at dette giver dig et andet perspektiv på fotografering og ny inspiration.

 

 

Lav flere ‘projekter’

Ved at fokusere på et længerevarende projekt, kan man opleve en fantastisk måde til at motivere og inspirere sig selv. Vælg først et emne. Dette bør være noget, der er opnåeligt, men samtidigt et der vil udfordre dine evner og få dig til at tænke kreativt.

Beslut dig så for en tidsramme. Vil du give dig selv en uge til at fuldføre projektet? En måned? Et år? Dette vil afgøre størrelsen og omfanget af projektet.

Det næste skridt er at bestemme, hvordan du vil beslutte at dit projektet er gennemført. Er det nok at opbygge en hjemmeside med et online galleri af billederne, eller vil du måske få dem printet og monteret i rammer?

Gør det! Gå i gang med at arbejde!

 

 

 

Få dit arbejde ud til andre

Hvis fotografering er din karriere, så du ved, hvor vigtigt eksponering kan være for at opbygge et kundegrundlag. Selv hvis du fotograferer på hobbyplan, kan det være meget tilfredsstillende at opnå kontakter med andre over billeder, som du selv har lavet.

Tal med gallerier eller offentlige rum i dit område for at se, om de ville være villige til at lade dig udstille dit arbejde. Caféer eller venteværelser kan være gode steder at få dit arbejde udstillet.

Måske er det tid til at forny din hjemmeside eller måske ønsker du at dele dine billeder gennem sociale medier. Hvis du er bekymret for at andre stjæler dit arbejde, så forsyn dine billeder med vandmærker.

 

Mød nye mennesker

Det er nemt at komme ind i vanen med “den enlige fotograf”, men fotografering er en fantastisk måde at få nye venner og forbindelser.

Se om dit område har en fotoklub eller start eventuelt din egen. Kom i kontakt med folk i beslægtede områder, såsom make-up artister og scenografer. Du ved aldrig, hvornår du kan møde nogen, der kan fremme din karriere .

 

 

Har du selv nogen nytårsforsætter?

Del dem på Facebook-siden.

Godt Nytår

Jørgen