Vinter


Vinter

Under grantræerne i skoven ligge afbidte grankviste. Det er egernet, som bider kvistene af for at spise den saftige del, hvor kvisten sad fast på grenen. På de lavthængende bøgegrene, kan man se, at knopperne er bidt af. Det er rådyrene, som nu hvor urterne er visnet væk, må spise knopper i stedet. Knopperne skulle være blevet til næste års blade.

Så længe der ikke er sne, har dyrene travlt med at samle føde. Der ligger masser af frø i koglerne. Og dyrene har travlt med at holde varmen. Man kan finde spor af næsten alle skovdyr i januar spætte, rådyr, ræv, mus og mange flere. Hele vinteren går rådyrene sammen i større flokke eller ’spring’, så man kan være heldig at se op til 20 rådyr gå sammen.

Nogle fugle er trukket sydover i januar, men til gengæld kommer der en masse andre fugle nordfra. Musvåge, fjeldvåge, spurve- og duehøg kommer, når det bliver for barsk nordpå. Det bedste sted at opleve rovfuglene er i lysninger eller på engene. Her sidder de langs hegnet på pæle eller i træerne og spejder efter bytte i de åbne områder. Det hænder også at havørne og kongeørne finder vej til vores skove.

I februar er spætten begyndt at hamre. Den skal finde en god gren, hvor den kan lave en masse larm i foråret. Jo flere gode trommer den har, jo større er dens territorium. Kigger man op i granerne, hvor koglerne sidder, sker der næsten altid noget. Korsnæbbet får unger i februar, mens frøene stadig sidder i koglerne og føden er nær.

Danmarks mindste fugl, fuglekongen flyver rundt i flokke på 20-30 stk. og finder granbladlus, som giver et livsnødvendigt skud sukker. Kulden går hårdt ud over de små fugle som fuglekonge, musvit, blåmejse og halemejse, og der dør op til 10 procent af bestanden hver dag. Men fuglene får mange unger, og bestandene forsvinder derfor ikke.

Vinterfotografering