Hvad er Lightroom?

Er Lightroom nødvendigt i mit workflow?

Lightroom er et af Adobes softwareprodukter. Det fungere som et centralt omdrejningspunkt for at organisere, fremkalde og eksportere digitale billeder.

Lightroom et program, der er designet med den professionelle fotograf og den seriøse amatør i tankerne. Som andre redigeringsprogrammer, giver det dig mulighed for at downloade og organisere dine filer. Yderligere kan man ordne og katalogisere sine billeder i samlinger, prioritere dem, give dem labels og flag samt vedhæfte søgeord og tags. Hvis man skyder en masse billeder, især i RAW-format, er det program, der er virkelig kommer til at strømlinje og lette ens arbejdsgang.

Lightroom organiserer dine fotos på ét sted, og kan gøre dem tilgængelige på din computer, på nettet, og på dine mobile enheder. Som dit fotobibliotek vokser, kan du hurtigt finde et fotografi baseret på, hvornår du tog det, hvor du tog det, og hvem der er på billedet.

Lightroom logo

Følgende er et typisk workflow scenarie:

Lad os antage man er ude på en opgave – måske ude at skyde for fornøjelsens skyld eller kommer hjem fra en ferie. Typisk har man et par hundrede RAW-filer med hjem. Når man har importeret og sorteret sine billeder ved hjælp Lightroom´s prioriteringssystem, kan man vælge “picks” (keepers) og “rejects” (dem til papirkurven). Man kan derefter koncentrere sig om sine “picks” og igen bedømme dem mere detaljeret med Lightroom´s klassificeringssystem. Så relativt hurtigt kan man få sorteret sine filer ned til et mere overskueligt antal.

Man har sikkert stadig et betragteligt antal foto, der skal efterbehandles. Måske har man taget flere billeder i en serie, der kræver samme type justering. I Lightroom kan man justere ét billede og derefter synkronisere disse indstillinger til de andre skud, der skal have samme justering. Lightroom kan også danne Panorama billeder fra flere skud samt konvertere til HD.

Nu har man så fået de bedste skud behandlet og justeret, men de er stadig RAW-filer. Lightroom har nu mulighed for at kunne eksportere i forskellige formater og finjustere til mindste detalje. Måske ønsker klienten en version i lav opløsning for at udvælge billeder til print. Man kan oprette en eksportindstilling til lav opløsning og Lightroom vil ændre størrelsen og anvende alle de eksportmuligheder til de filer man har valgt, herunder også vandmærker. Man kan derefter brænde dem på en dvd, eller e-maile direkte fra programmet. Print modulet i Lightroom har en masse skabeloner og giver mulighed for at strømline arbejdsgangen endnu mere.

Selvom Lightroom har et par retoucheringsværktøjer i Develop modulet, kan det ikke sammenlignes med de muligheder man har for retouchering i Photoshop. Så hvis man eksempelvis ønsker at fjerne eller tilføje elementer på ens foto, bliver man nødt til at tage filen fra Lightroom og fortsætte med at redigere den i Photoshop. Den gode nyhed er, når man er færdig med at redigere filen i Photoshop, lagres en ny fil i den rette mappe og billedet vises direkte i Lightroom.
Man kan også tilføje Plug-in i Lightroom og derfra hoppe direkte til tredjeparts applikationer for at redigere.

Det vigtigste ved behandlingen i Lightroom er måske at det er “Non-Destructive” – hvilket vil sige at man altid kan vende tilbage til den oprindelige fil og afprøve ny justeringer eller måske starte helt forfra – også i morgen, i næste uge og fremover.

En ofte overset mulighed er at der eksistere en lang række tilføjelser til programmet, der gør at man direkte kan lægge sine billeder på sociale medier eller i fotogalleriet på ens hjemmeside.

Hvis Lightroom bliver en del af din arbejdsgang vil du sandsynligvis bruge omkring 85 % af din tid på at arbejde der. De øvrige 15 % vil blive brugt enten i plug-in- programmer eller redigering i en version af Photoshop.