Vandstær

Vandstær

Latinsk navn: Cinclus cinclus – (Cinclus betyder “den der bevæger sig hurtigt”)
Engelsk navn: White wagtail
Orden: Spurvefugle
Familie: Vandstære
Levesteder: Sø og vandløb
Vingefang: 25,5-30 cm
Længde: 18-19 cm
Vægt: 50-75 g

Maks. levealder: 10 år
Kuldstørrelse: 4-6 æg
Antal kuld: 2
Rugetid: 16 dage
Ungetid: 19-25 dage

I virkeligheden er vandstæren en ret uanseelig lille fugl, men hvad den mangler i farver og pragt, er mere end rigeligt erstattet af en ualmindelig interessant adfærd, som vi skal se lidt nærmere på…

Kendetegn:

Kompakt og stærestor med kort hale, der tit holdes opret. Mørk fugl med hvid hagesmæk, runde vinger og kraftige ben. Har hvid blinkhinde. Flyver lavt og svirrende hen over vandet. Vipper tit op og ned, når den troner på sten ved vandet.

Vandstær - White-throated Dipper - (Cinclus cinclus)

Ved første øjekast synes vandstæren at være sort og hvid, men ved nærmere eftersyn opdages flere nuancer. Den kendes let på den meget mørke sortbrune fjerdragt der er mere brunlig på hovedet og bugen. Struben og brystet er skinnende hvidt. Halen er kort, mens benene er kraftige og lange. Det er en lidt tyk og kraftigt fugl der ligner en stor gærdesmutte på den korte hale der typisk er løftet.
Den er på trods af navnet ikke i familie med Stær, men er dog på størrelse med Stæren. Dens bevægelser med gumpen minder meget om Gærdesmuttens.

Ungfuglen har en grålig dragt uden den hvide strube og bryst. Den ses typisk siddende på en sten eller en gren ved et vandløb mens den vipper op og ned med gumpen.

Udbredelse

Yngler i Sverige, Findland og Norge, i Storbritannien, Syd og Mellemeuropa og østpå til Centralasien. Vandstæren forekommer næsten udelukkende i Danmark om vinteren, hvor fugle nordfra trækker til landet. Vandstæren lever ved rene, stenede og hurtigstrømmende åer og vandløb. I Danmark er der kun registreret få vandstære som stand- og ynglefugle, hvilket skyldes de dårlige yngleforhold.

Vandstæren yngler når den er 1 år gammel. Den har sæsonmage men grundet at den er meget trofast mod sine tidligere ynglepladser, kan gamle mager mødes og danne par igen. Reden findes på en skrænt under en bro eller lignende tæt ved vandløb.
Ungerne opfostres af begge forældre, der ellers lever adskilt det meste af året.

Den lever ved klare vandløb med stenet bund og god vandstrøm som findes i Østjylland og især på Bornholm. Den er meget sjælden ynglefugl i Danmark grundet mangel på naturlige redepladser ved den rette type vandløb. Om vinteren ses fuglen mere ved åer og vandløb, da danske standfugle suppleres af trækfugle fra Norge og Sverige.

Vandstæren kræver rene og hurtigt strømmende åer og bække – dem er der ikke mange af i Danmark, vi er derfor et udkantsområde for arten, som ellers er almindelig i vores nabolande mod nord.

Vandstærens territorium
Vandstærens territorium

Føde

Som navnet antyder, findes vandstæren næsten altid i umiddelbar nærhed af strømmende vand. Oftest slår fuglen sig ned på en passende udkigspost, eksempelvis en sten i åen eller en udragende gren fra brinken. Herfra spejder den ud over sit domæne, ofte under gentagende nikkende og nejende bevægelser.
Vandstærens føde består af vandlevende insektlarver, snegle, orme, tanglopper samt småfisk.

Den dykker efter insekter og andre smådyr.
Vandstæren er særligt godt tilpasset til at lede efter føde på bunden af vandløb. Den kan svømme under vandet med halvt udbredte vinger. Den finder føden ved at svømme i overfladen med kroppen delvist nedsænket og hovedet mod strømmen eller den søger ned på bunden af vandløbet. Den kan bevæge sig på bunden af vandløbet ved at svømme mod strømmen. Presset fra det strømmende vand holder fuglen nede. Fødderne er ikke udstyret med svømmehud, men dens knogler er både kraftigere og tungere end andre småfugles. Fjerdragten er tyk og vedligeholdes med fedt fra specielle kirtler, hvilket holder det kolde vand væk. Den kan være under vandet i op til et minut i sin jagt på insekter, orme og vårfluelarver.

Vandstæren, der er vintergæst over det meste af landet, er den danske fuglefaunas eneste dykkende spurvefugl.

Vandstær - White-throated Dipper - (Cinclus cinclus)

Territorium

De fleste fuglearter opretter kun et territorium i selve yngletiden, men dette gælder ikke for vandstæren. Hvert individ – hanner såvel som hunner – opretholder et skarpt afgrænset territorium, også om vinteren hvor de ikke har mage, rede eller unger.
Hver fugle har et område på ca. 50-200m – afhængigt af individernes antal, tilgængelig fødeemner, vandets strømningshastighed og bundforholdene i vandet. Vandstæren fortrækker vandløb uden bundvegetation.

Når man går og iagttager vandstæren derude, vil man kunne opleve at den siddende fugl vil udføre små nejebevægelser, der indikere at den kan føle sig nervøs. Hvis man også kan se den hvide blinkhinde hos fuglen, kan dette også være et angstsignal.

Nærmer man sig fuglen, vil den søge bort, men normalt holde sig foran en i et stykke tid, mens man går langs brinken. I denne fase befinder fuglen sig stadig indenfor sit territorium, men vandstæren lader sig kun jage rundt med, indenfor sit eget område. Til sidst vil fuglen pludselig vende om og flyve tilbage, lavt og hurtigt forbi, sædvanligvis langs vandoverfladen, tilbage til dens udgangspunkt.
Dette bratte tilbagetog markerer territoriegrænsen og hvis man er heldig, vil man herfra kunne se den næste fugl ved vandløbet der overvåger grænsen til sit eget territorium der starter her.

Vandstær - White-throated Dipper - (Cinclus cinclus)

Alment

På sin vis er vandstæren en slags blåstempling af kvaliteten i et vandløb, for den færdes kun, hvor der er masser af liv i vandet. Den vil have strømmende vand og gerne grus på bunden af åen.

De få danske standfugle suppleres af fugle fra primært Norge og Sverige. Det vurderes, at den danske vinterbestand ligger på omkring 1000 fugle. I Danmark ses vandstæren primært i perioden fra oktober/november til marts/april.

 

Vandstær - White-throated Dipper - (Cinclus cinclus)

Antallet af vandstære i Danmark varierer alt efter vinterens beskaffenhed. Den dykkende spurvefugl er nemlig helt afhængig af åbent vand. Isvintre kan derfor sende vandstæren langt mod syd fra dens skandinaviske ynglesteder. Hovedparten af vinterens vandstære ved de danske ferske vande stammer fra den vestlige del af Norge.

Vandstæren blev første gang fundet ynglende i Danmark i 1953, da et par ynglede under en bro ved Tarskov Mølle ved Århus Å.

Vandstær er en af Danmarks sjældne ynglefugle. I 2012 blev bestanden vurderet til nul ynglepar. Nu viser foreløbige resultater fra et projekt, at der de seneste to år har ynglet op mod ni par i Jylland.

God tur
Med venlig hilsen Jørgen

Flere billeder af vandstæren kan ses hér!